Icopal Tagpap kan anvendes til de fleste tagtyper og er utrolig nem at forme efter konstruktionen. Derfor har den været meget anvendt de seneste år, hvor de traditionelle former er blevet udfordret. Men tagpap er også anvendelig til renovering, da tagpappen ofte kan lægges direkte oven på det gamle tag, og du slipper derfor for omkostningerne til bortskaffelse af taget.
Én af tagpaptagets helt store fordele er de mange frihedsgrader, der er for arkitektonisk at udforme sit tag alt efter ønske. Tagpap kan anvendes på såvel helt plane som lodrette flader, og rullernes føjelighed gør det ideelt til både utraditionelle, buede og konkave tagformer. Tagpap er således velegnet til alt fra små byggeprojekter over store plane, industrielle tage til det eksperimenterende byggeri.
Kort sagt er mulighederne mange. Icopal tilbyder desuden tagpap i mange farver og med forskellige markeringer til dem, der ønsker en særlig tagprofil. Markeringer kan laves både vandret og lodret – med henholdsvis planke- eller listedækning. I denne brochure kan du se et lille udsnit af de mange muligheder.
Icopal Tagpap er karakteriseret ved sin høje styrke og store elasticitet. Dets egenskaber gør tagpappen i stand til at modstå såvel vejrliget som de naturligt forekommende bevægelser i tagkonstruktionen – og giver dermed bygherre sikkerhed for et problemfrit tag med meget lang holdbarhed.
Se video med introduktion til tagpap her
Se tagpapbog - til dig der skal lægge tagpap
Find specifikation for tagpap